Du er her: Projekter > Projekterne kort fortalt |
|
Hvilke projekter har Børn i Afrika i Uganda
Tegn et skolesponsorat
hvor du giver 180 kr. pr. måned og betaler hver måned/kvartal/halvårligt eller årligt. Denne støtte giver forældreløse og dårligt stillede børn fra Kampalas slumkvarterer eller fra landområderne mulighed for at gå i skole, idet beløbet dækker skolepenge, skolematerialer og -uniform m.v.Støt Blyantsprojektet
er en støtte, der bruges til skolematerialer og -uniformer. Skolematerialerne købes i Uganda, så den lokale handel også støttes. De indkøbte skolematerialer uddeles til udvalgte børn, der går i skole, men ikke har tilstrækkelige midler i familien til nødvendige skolematerialer og afgift for at gå til eksamen.
Støt Husbyggeprojektet
er en støtte, hvor du køber en anpart på 750 kr. til et konkret husbyggeri til en fattig og meget dårligt stillet familie. Du får at vide, når byggeriet sættes i gang og modtager foto af familien foran huset, når det er færdigt. Børn i Afrikas husprojekter har også en beskæftigelsesmæssig effekt, idet der bruges lokal arbejdskraft til byggeriet, der gerne står færdigt senest 12 måneder fra indsamlingen begynder.
Camps
Lejrene har til formål at forbedre de unges liv og fremtidsperspektiver gennem undervisning i relevante emner samt styrkelse af deres tro på dem selv og deres handlemuligheder. Emnerne, som indgår i undervisningen, tæller blandt andet HIV/AIDS, familieplanlægning, hygiejne, børns rettigheder, vold i hjemmet, kønsroller samt børn og unges roller og ansvar i hjemmet. De unge undervises derudover i at sætte sig mål og i at etablere en indkomstgivende virksomhed. Samtidig møder de andre børn der står i samme situation som dem selv og kan udveksle erfaringer og skabe netværk.
Masomo
har et bredt udvalg af projekter. Senest har man på den fattige ø Kalangala i Viktoriasøen hjulpet med bygning af et hjem for forældreløse børn og skaffet nye fiskenet til kvinder! Også i Iganga hjælper man med at bygge et børnehjem.
SED - Small Enterprise Development
Er et iværksætterprogram for børn, hvor de lærer at drive en mindre forretning med dyrehold, fremstilling af brændsel eller andet, som de kan have ansvar for og gerne succes med. Iværksætterprogrammet skal give børnene en mulighed for helt konkret at opleve, hvad de selv kan gøre for at skabe sig en indtægt. I Uganda er der sjældent mulighed for fritidsjob eller at få lommepenge fra forældrene til skolebøger eller måske tøj.
Børn i Afrika c/o Karsten Dam, Richard Mortensens Vej 170, 2300 København S - Tlf. 2990 5009 - E-mail: borniafrika@gmail.com